Dag 12: Mit billede af Gud

IN Dag 3 snakkede vi om Guds billede af os, men hvad med vores billede af Gud? Siden Adam og Evas fald er vores billede af Faderen blevet forvrænget. Vi ser ham gennem linsen af vores faldne natur og menneskelige relationer ... og det skal også helbredes.

Lad os begynde I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Kom Helligånden og gennembore mine domme over dig, min Gud. Giv mig nye øjne til at se min Skabers sandhed. Giv mig nye ører til at høre hans ømme stemme. Giv mig et hjerte af kød i stedet for et hjerte af sten, der så ofte har bygget en mur mellem mig og Faderen. Kom Helligånden: brænd min gudsfrygt væk; tørre mine tårer af at føle mig forladt; og hjælp mig til at stole på, at min Fader altid er til stede og aldrig er langt væk. Jeg beder gennem Jesus Kristus, min Herre, amen.

Lad os fortsætte vores bøn og invitere Helligånden til at fylde vores hjerter...

Kom Helligånden

Kom Helligånd, kom Helligånd
Kom Helligånd, kom Helligånd

Kom Helligånd, kom Helligånd
Kom Helligånd, kom Helligånd
Og brænd min frygt væk, og tørre mine tårer
Og stoler på, at du er her, Helligånd

Kom Helligånd, kom Helligånd
Kom Helligånd, kom Helligånd

Kom Helligånd, kom Helligånd
Kom Helligånd, kom Helligånd
Og brænd min frygt væk, og tørre mine tårer
Og stoler på, at du er her, Helligånd
Og brænd min frygt væk, og tørre mine tårer
Og stoler på, at du er her, Helligånd
Kom Helligånden...

—Mark Mallett, fra Lad Herren vide det, 2005©

Tager beholdning

Når vi kommer ind i de sidste dage af dette tilbagetog, hvad vil du sige, at dit billede af vor himmelske Fader er i dag? Ser du ham mere som titlen St. Paul gav os: "Abba", som er hebraisk for "far"... eller som en fjern far, en hård dommer, der altid svæver over dine ufuldkommenheder? Hvilken vedvarende frygt eller tøven har du om Faderen, og hvorfor?

Brug et par øjeblikke i din dagbog til at skrive ned dine tanker om, hvordan du ser Gud Faderen.

Et lille vidnesbyrd

Jeg blev født som vuggekatolik. Fra min yngste alder blev jeg forelsket i Jesus. Jeg oplevede glæden ved at elske, rose og lære om ham. Vores familieliv var for det meste lykkeligt og fyldt med latter. Åh, vi havde vores kampe... men vi vidste også, hvordan vi skulle tilgive. Vi lærte at bede sammen. Vi lærte at spille sammen. Da jeg forlod hjemmet, var min familie mine bedste venner, og mit personlige forhold til Jesus fortsatte med at vokse. Verden virkede som en smuk grænse...

I sommeren på mit 19. år øvede jeg messemusik med en ven, da telefonen ringede. Min far bad mig komme hjem. Jeg spurgte ham hvorfor, men han sagde: "Kom bare hjem." Jeg kørte hjem, og da jeg begyndte at gå til bagdøren, havde jeg en følelse af, at mit liv ville ændre sig. Da jeg åbnede døren, stod min familie der og græd alle sammen.

"Hvad??" Jeg spurgte.

"Din søster er død i en bilulykke."

Lori var 22 år gammel, en respiratorisk sygeplejerske. Hun var en smuk person, der fyldte et rum med latter. Det var den 19. maj 1986. I stedet for de sædvanlige milde temperaturer omkring 20 grader, var det en freak snestorm. Hun passerede en sneplov på motorvejen, hvilket forårsagede en whiteout, og krydsede banen ind i en modkørende lastbil. Sygeplejerskerne og lægerne, hendes kolleger, forsøgte at redde hende - men det skulle ikke være tilfældet.

Min eneste søster var væk... den maleriske verden, jeg havde bygget, væltede sammen. Jeg var forvirret og chokeret. Jeg voksede op med at se mine forældre give til de fattige, besøge seniorer, hjælpe mænd i fængsel, hjælpe gravide kvinder, starte en ungdomsgruppe... og frem for alt elske os børn med en intens kærlighed. Og nu havde Gud kaldt deres datter hjem.

År senere, da jeg holdt min første babypige i mine arme, tænkte jeg ofte på, at mine forældre holdt Lori. Jeg kunne ikke lade være med at spekulere på, hvor svært det ville være at miste dette dyrebare lille liv. Jeg satte mig ned en dag og satte disse tanker i musik...

jeg elsker dig skat

Fire om morgenen, da min datter blev født
Hun rørte ved noget dybt i mig
Jeg var i ærefrygt over det nye liv, jeg så og jeg
Stod der og jeg græd
Ja, hun rørte ved noget indeni

Jeg elsker dig skat, jeg elsker dig skat
Du er mit kød og mit eget
Jeg elsker dig skat, jeg elsker dig skat
Så langt du vil gå, vil jeg elske dig så

Sjovt hvordan tiden kan efterlade dig,
Altid på farten
Hun blev atten, nu ses hun sjældent
I vores stille lille hjem
Nogle gange føler jeg mig så alene

Jeg elsker dig skat, jeg elsker dig skat
Du er mit kød og mit eget
Jeg elsker dig skat, jeg elsker dig skat
Så langt du vil gå, vil jeg elske dig så

Nogle gange om sommeren falder bladet for tidligt
Længe før den er fuldt blomstret
Så hver dag nu bukker jeg og beder:
"Herre, hold fat i min lille pige i dag,
Når du ser hende, så fortæl hendes far siger:"

"Jeg elsker dig skat, jeg elsker dig skat
Du er mit kød og mit eget
Jeg elsker dig skat, jeg elsker dig skat
Jeg beder til, at du altid vil vide,
Må den gode Herre fortælle dig det
Jeg elsker dig skat"

—Mark Mallett, fra Sårbar, 2013©

Gud er Gud - det er jeg ikke

Da jeg fyldte 35, døde min kære ven og mentor, min mor, af kræft. Jeg blev endnu en gang tilbage ved at indse, at Gud er Gud, og det er jeg ikke.

Hvor uransakelige er hans domme, og hvor uransagelige hans veje! For hvem har kendt Herrens sind, eller hvem har været hans rådgiver? Eller hvem der har givet ham en gave for at han kunne få tilbage?” (Rom 11:33-35)

Med andre ord, skylder Gud os noget? Det var ikke ham, der indledte lidelse i vores verden. Han gav menneskeheden udødelighed i en smuk verden og en natur, der kunne elske og kende ham, og alle de gaver, der fulgte med det. Gennem vores oprør trådte døden ind i verden og en bundløs afgrund mellem os og det guddommelige, som kun Gud selv kunne og udfyldte. Er det ikke os, der har en kærligheds- og taknemmelighedsgæld at betale?

Det er ikke Faderen, men vores frie vilje, vi skal være bange for!

Hvad skal de levende klage over? om deres synder! Lad os søge og undersøge vore veje og vende tilbage til HERREN! (Klad 3:39-40)

Jesu død og opstandelse fjernede ikke lidelse og død, men gav den formål. Nu kan lidelse forfine os, og døden bliver en dør til evigheden.

Sygdom bliver en vej til konvertering... (Katolske kirkes katekisme, n. 1502)

Johannesevangeliet siger, at "Så elskede Gud verden, at han gav sin eneste søn, for at enhver, der tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."^[1]John 3: 16 Der står ikke, at enhver, der tror på ham, vil få et perfekt liv. Eller et ubekymret liv. Eller et velstående liv. Det lover evigt liv. Lidelse, forfald, sorg... disse bliver nu det foder, hvormed Gud modnes, styrker og i sidste ende renser os til evig herlighed.

Vi ved, at alt virker til det gode for dem, der elsker Gud, som er kaldet efter hans hensigt. (Romerne 8:28)

Han plager ikke frivilligt eller bringer sorg til mennesker. (Klag 3:33)

I sandhed havde jeg behandlet Herren som en salgsautomat: hvis man bare opfører sig, gør de rigtige ting, går til messe, beder... alt vil gå godt. Men hvis det var sandt, ville jeg så ikke være Gud, og det ville være ham, der gjorde my byde?

Mit billede af Faderen skulle helbredes. Det startede med at indse, at Gud elsker alle, ikke kun de "gode kristne".

…Han får sin sol til at stå op over de onde og de gode, og lader regnen falde over de retfærdige og de uretfærdige. (Matt 5:45)

Det gode kommer til alle, og det samme gør lidelse. Men hvis vi tillader ham, er Gud den gode hyrde, som vil vandre med os gennem "dødsskyggens dal" (jf. Salme 23). Han fjerner ikke døden, ikke før verdens ende - men tilbyder at beskytte os gennem den.

… han skal regere, indtil han har lagt alle sine fjender under sine fødder. Den sidste fjende, der skal udslettes, er døden. (1 Kor 15:25-26)

På tærsklen til min søsters begravelse sad min mor på kanten af min seng og kiggede på min bror og mig. "Drenge, vi har to valg," sagde hun stille. "Vi kan give Gud skylden for dette, vi kan sige: 'Efter alt, hvad vi har gjort, hvorfor har du behandlet os på denne måde? Eller," fortsatte mor, "det kan vi stole på Jesus er her hos os nu. At han holder om os og græder med os, og at han vil hjælpe os med at komme igennem det her.” Og det gjorde han.

Et trofast tilflugtssted

Johannes Paul II sagde engang:

Jesus kræver, fordi han ønsker vores ægte lykke. Kirken har brug for hellige. Alle er kaldet til hellighed, og hellige mennesker alene kan forny menneskeheden. —POPE JOHN PAUL II, Besked fra Verdens Ungdomsdagen for 2005, Vatikanstaten, 27. august 2004, Zenit

Pave Benedikt tilføjede senere,

Kristus lovede ikke et let liv. De, der ønsker komfort, har slået det forkerte nummer. Snarere viser han os vejen til store ting, det gode, mod et autentisk liv. —POPE BENEDICT XVI, tale til tyske pilgrimme, 25. april 2005

"Store ting, det gode, et autentisk liv" - dette er muligt i midt af lidelse, netop fordi vi har en kærlig Fader til at opretholde os. Han sender os sin søn for at åbne vejen til himlen. Han sender os Ånden, så vi kan få hans liv og kraft. Og han bevarer os i Sandheden, så vi altid kan være frie.

Og når vi fejler? "Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, og han vil tilgive vore synder og rense os for al uretfærdighed."^[2]1 John 1: 9 Gud er ikke den tyran, vi har gjort ham til.

Herrens barmhjertighedsgerninger er ikke udtømte, hans barmhjertighed er ikke udtømt; de fornyes hver morgen - stor er din trofasthed! (Klad 3:22-23)

Hvad med sygdom, tab, død og lidelse? Her er Faderens løfte:

"Selv om bjergene rystes og højene rystes, skal min uophørlige kærlighed til dig ikke rystes, og min fredspagt skal ikke rokkes," siger Herren, som forbarmer sig over dig. (Esajas 54:10)

Guds løfter i dette liv handler ikke om at bevare din komfort, men om at bevare din fred. Fr. Stan Fortuna CFR plejede i dag, "Vi kommer alle til at lide. Du kan enten lide med Kristus eller lide uden ham. Jeg kommer til at lide med Kristus."

Da Jesus bad til Faderen, sagde han:

Jeg beder dig ikke om at tage dem ud af verden, men at du holder dem fra den Onde. (Johannes 17:15)

Med andre ord: "Jeg beder dig ikke om at fjerne lidelsens ondskab - deres kors, som er nødvendige for deres renselse. Jeg beder dig holde dem fra det værste onde af alle: et satanisk bedrag, der ville adskille dem fra Mig for evigt.

Dette er det hus, som Faderen giver dig hvert øjeblik. Det er de vinger, han strækker frem som en mor høne, for at beskytte din frelse, så du kan kende og elske din himmelske far for evigt.

Begynd at gemme dig i stedet for at gemme sig for Gud in Hej M. Forestil dig dig selv på Faderens skød, hans arme om dig, mens du beder med denne sang, og Jesus og Helligånden omgiver dig med deres kærlighed...

Gemmested

Du er mit gemmested
Du er mit gemmested
At blive i dig ansigt til ansigt
Du er mit gemmested

Omgiv mig, min Herre
Omgiv mig, min Gud
O omgiv mig, Jesus

Du er mit gemmested
Du er mit gemmested
At blive i dig ansigt til ansigt
Du er mit gemmested

Omgiv mig, min Herre
Omgiv mig, min Gud
O omgiv mig, Jesus
Omgiv mig, min Herre
O omgiv mig, min Gud
O omgiv mig, Jesus

Du er mit gemmested
Du er mit gemmested
At blive i dig ansigt til ansigt
Du er mit gemmested
Du er mit gemmested
Du er mit gemmested
Du er mit gemmested
Du er mit tilflugtssted, er mit husly
I dit nærvær bor jeg
Du er mit gemmested