Mangler beskeden ... fra en pavelig profet

DET Hellig Fader er blevet misforstået meget ikke kun af den verdslige presse, men også af nogle af flokken. ^[1]jfr Benedict og den nye verdensorden Nogle har skrevet til mig og foreslår, at denne pave måske er en "anti-pave" i kahootz med Antikrist! ^[2]jfr En sort pave? Hvor hurtigt løber nogle fra haven!

Pave Benedikt XVI er ikke opfordrer til en central almægtig "global regering" - noget han og paver før ham direkte har fordømt (dvs. socialisme) ^[3]For andre citater fra paver om socialisme, jfr. www.tfp.org , www.americaneedsfatima.org —Men en global familie der sætter mennesket og dets ukrænkelige rettigheder og værdighed i centrum for al menneskelig udvikling i samfundet. Lad os være absolut klart om dette:

Den stat, som ville give alt, absorbere alt i sig selv, ville i sidste ende blive et rent bureaukrati, der ikke var i stand til at garantere netop det, som den lidende person - ethvert menneske - har brug for: nemlig kærlig personlig bekymring. Vi har ikke brug for en stat, der regulerer og kontrollerer alt, men en stat, der i overensstemmelse med nærhedsprincippet generøst anerkender og støtter initiativer, der stammer fra de forskellige sociale kræfter og kombinerer spontanitet med nærhed til dem, der har behov. ... I sidste ende maskerer påstanden om, at bare sociale strukturer vil gøre velgørenhedsværker overflødige, en materialistisk opfattelse af mennesket: den forkerte forestilling om, at mennesket kan leve 'af brød alene' (Mt 4: 4; jf. Dt 8: 3) - en overbevisning, der fornedrer mennesket og i sidste ende ignorerer alt, hvad der er specifikt menneskeligt. —POPE BENEDICT XVI, encyklisk brev, Deus Caritas Est, n. 28. december 2005

Individuelle nationer kan ikke fungere ordentligt uden regeringsførelse. Så også kan en global familie af nationer ikke fungere og interagere sundt uden en global krop (såsom en reformeret FN), der opretholder både menneskets fysiske og åndelige værdighed og således fremmer en mere retfærdig verden end de groteske uligheder, vi ser nu.

For ikke at producere en farlig universel magt af tyrannisk karakter, styringen af ​​globaliseringen skal være præget af nærhedsprincippet, formuleret i flere lag og involverer forskellige niveauer, der kan arbejde sammen. Globalisering kræver bestemt autoritet, for så vidt det udgør problemet med et globalt fælles bedste, der skal forfølges. Denne myndighed skal dog organiseres på en underordnet og stratificeret måde, hvis den ikke krænker friheden .... —PAVE BENEDICT XVI, Caritas i Veritate, n.57

Men bureaukrati alene kan ikke opnå dette.

jordisk by fremmes ikke kun af forholdet mellem rettigheder og pligter, men i endnu større og mere grundlæggende omfang af relationer af gratis, barmhjertighed og fællesskab. Velgørenhed manifesterer altid også Guds kærlighed i menneskelige forhold, det giver teologisk og frelsende værdi til al forpligtelse for retfærdighed i verden.

En anden vigtig overvejelse er det fælles gode. At elske nogen er at ønske personens gode og tage effektive skridt til at sikre det. —PAVE BENEDICT XVI, Caritas i Veritate, n. 6-7

Når vi kigger hen over horisonten af ​​den menneskelige civilisation, ser vi en verden blottet for disse principper. Vi ser et sønderrevet landskab, der bøjer sig under økonomisk korruption, materialistiske samfund, svage og rygløse politikere, grådighed, vold og en hastigt voksende kløft mellem rig og fattig. Samtidig er der en sand…

... eksplosion af verdensomspændende indbyrdes afhængighed, almindeligvis kendt som globalisering. Paul VI havde delvist forudset det, men det voldsomme tempo, som det har udviklet sig med, kunne ikke have været forventet. —Bud. n. 33

Sammenfaldet af disse tendenser har bragt hele verden til en usikker afgrund.

... uden vejledning af velgørenhed i sandhed, kunne denne globale styrke forårsage hidtil uset skade og skabe nye splittelser inden for den menneskelige familie. —Bud. n. 33

Pavens seneste encyklika, Caritas i Veritate (Charity in Truth) som svar på denne globale krise er måske mere end noget andet et sidste kald til omvendelse til nationerne-en invitation ind i Kristi Hjerte til at skabe en "kærlighedens civilisation" - eller til at følge dens nuværende vej ind i et dyrs hjerte, hvorved...

... menneskeheden løber nye risici for slaveri og manipulation. —Bud n. 26

Nogle siger, at paven er naiv for at fremme et globalt organ for at støtte fænomenet globalisering, at et sådant organ uundgåeligt vil være ond i betragtning af den menneskelige natur. Var Jesus naiv, da han sagde: "Giv kejseren tilbage, hvad der tilhører kejseren" ^[4]jf. Markus 12:17 eller da St. Paul sagde: "Adlyd dine ledere og underdanig dem"? ^[5]jf. Hebr 13: 17 eller "Lad enhver person være underordnet de højere autoriteter..."? ^[6]jf. Rom 13: 1 Vores pligt som kirke er at præsentere evangeliets ideal og ikke krympe væk af frygt for dem, der misbruger det. Ak, vi er den naive, der undervurderer evangeliets kraft!

Men alt dette sagt, jeg tror, ​​at hovedpunktet for det meste er blevet savnet. Og det er det Pave Benedict taler profetisk til kirken og verden på samme måde besøgte profeten Jonas Nineve for at udsende en sidste advarsel om, at dens nuværende vej ville føre til ødelæggelse. Men lytter nogen?

Lytter vi?

I evangeliet hører vi Kristus råbe:

Jerusalem, Jerusalem, du, der dræber profeterne og sten de, der er sendt til dig! Hvor ofte har jeg længtes efter at samle jeres børn, som en høne samler hendes yngel under hendes vinger, og du nægtede! Så være det! Dit hus vil blive overladt til dig. (Luk 13:34)

Vores hus vil blive overladt til os, det vil sige det høste hvad vi sår hvis vi nægter at blive samlet under Kristi vinge for at lade ham pacificere og forene nationerne, ikke til en global overensstemmelse, men en global familie. Ser du, Antikrist er intet mindre end kulminationen, den inkarnation af vores kollektive afvisning af Gud til den enestående person "den lovløse", og dermed høste hans frygtelige regeringstid, som er den fuldstændige frugt af en "dødskultur". Dette er underforstået i læren fra Vatikanet II:

Vi skal alle gennemgå en hjerteskift. Vi skal se ud over hele verden og se de opgaver, som vi alle sammen kan gøre for at fremme menneskers familie. Vi må ikke vildledes af en falsk følelse af håb. Medmindre modsætninger og had opgives, medmindre der indgås bindende og ærlige aftaler, der beskytter den universelle fred i fremtiden, kan menneskeheden, der allerede er i alvorlig fare, muligvis møde på trods af dets fantastiske fremskridt i viden den katastrofedag, når den ikke kender nogen anden fred end den frygtelige dødsfred.  —Gaudium et spes, nn. 82-83; Tidenes liturgi, bind IV, s. 475-476. 

Hvis man læser Benedikt XVI's encyklika til slutningen (noget, som få kommentatorer tilsyneladende har gidet at gøre), hører vi, at den Hellige Fader - efter at en omfattende kristen vision om menneskelig udvikling er lagt frem - sætte håb fuldstændigt, ikke i et "reformeret FN ", men i Guds hænder gennem forbøn af Kirken:

Udvikling har brug for kristne med armene hævet mod Gud i bøn blev kristne bevæget af viden om, at sandhedsfyldt kærlighed, caritas i veritate, hvorfra autentisk udvikling fortsætter, produceres ikke af os, men gives til os. Af denne grund skal vi ud over at erkende, hvad der sker, selv i de sværeste og mest komplekse tider frem for alt vende os til Guds kærlighed. Udvikling kræver opmærksomhed på det åndelige liv, en seriøs overvejelse af oplevelserne af tillid til Gud, åndelig fællesskab i Kristus, tillid til Guds forsyn og barmhjertighed, kærlighed og tilgivelse, selvfornægtelse, accept af andre, retfærdighed og fred. Alt dette er vigtigt, hvis "stenhjerter" skal omdannes til "kødets hjerter" (Ezek 36:26), hvilket gør livet på jorden til "guddommeligt" og dermed mere menneskeværdigt.. —Bud. n. 79

Intet naivt der. Mens de sekulære medier er i vanvid (igen) over den misforståede betydning af denne encyklika og andre relaterede udsagn, er det få, der har forstået dens åndelige betydning. Det er Guds appel til den menneskelige familie blive en familiefor han har hørt"de fattiges råb”, der indtil videre falder på ”hjerter af sten”. ^[7]jfr Hører han de fattiges skrig? Hvor længe kan Gud se deres tårer løbe over af sin barmhjertige retfærdigheds bæger? ^[8]jfr Syndens fylde

OM PRÆSIPTIONEN ... ORDERNE I EN PAPAL PROFET

Det virkelige problem på dette øjeblik i vores historie er, at Gud er det forsvinder fra den menneskelige horisont, og med dæmpningen af ​​det lys, der kommer fra Gud, mister menneskeheden sine lejer med stadig tydeligere destruktive effekter. —POPE BENEDICT XVI, Brev ... til alle verdens biskopper, 10. marts 2009; Katolsk Online

Kun hvis der er en sådan enighed om det væsentlige, kan forfatninger og lov fungere. Denne grundlæggende konsensus afledt af den kristne arv er i fare ... I virkeligheden gør dette grunden blind for det, der er væsentligt. At modstå denne formørkelsesformørkelse og bevare dens evne til at se det væsentlige, at se Gud og mennesket, at se hvad der er godt og hvad der er sandt, er den fælles interesse, der skal forene alle mennesker med god vilje. Selve verdens fremtid står på spil. —POPE BENEDICT XVI, adresse til den romerske kurie, 20. december 2010

Hvis den tekniske udvikling ikke matches med tilsvarende fremskridt i menneskets etiske dannelse, i menneskets indre vækst (jf. Ef 3:16; 2 Kor 4:16), så er det slet ikke fremskridt, men en trussel for mennesket og for verden. —POPE BENEDICT XVI, encyklisk brev, Spe Salvi, n. 22

Videnskab kan i høj grad bidrage til at gøre verden og menneskeheden mere menneskelig. Alligevel kan det også ødelægge menneskeheden og verden, medmindre den styres af kræfter, der ligger uden for den. —POPE BENEDICT XVI, encyklisk brev, Spe Salvi, n. 25

… Mammons tyranni […] perverterer menneskeheden. Ingen glæde er nogensinde nok, og det overskydende ved at bedrage rus bliver en vold, der river hele regioner fra hinanden - og alt dette i navnet på en fatal misforståelse af frihed, der faktisk underminerer menneskets frihed og i sidste ende ødelægger den. —POPE BENEDICT XVI, adresse til den romerske kurie, 20. december 2010

Den, der ønsker at eliminere kærlighed, forbereder sig på at eliminere mennesket som sådan. —POPE BENEDICT XVI, encyklisk brev, Deus Caritas Est (Gud er kærlighed), n. 28b

Vi kan ikke skjule det faktum, at mange truende skyer samler sig i horisonten. Vi må dog ikke miste modet, men vi skal holde håbets flamme levende i vores hjerter ... —POPE BENEDICT XVI, katolske nyhedsbureau,
Januar 15th, 2009

Vær forberedt på at sætte dit liv på banen for at oplyse verden med Kristi sandhed; at reagere med kærlighed på had og tilsidesættelse af livet; at forkynde håb om den opstandne Kristus i hvert hjørne af jorden. —POPE BENEDICT XVI, Besked til verdens unge mennesker, Verdens ungdomsdag, 2008

Kirken bliver reduceret i sine dimensioner, det vil være nødvendigt at starte igen. Fra denne test vil der imidlertid komme en kirke frem, som vil være blevet styrket af den forenkling, den har oplevet, ved dens fornyede kapacitet til at se inden i sig selv… Kirken vil blive reduceret numerisk. —Kardinal Ratzinger (POPE BENEDIKT XVI), Gud og verden, 2001; interview med Peter Seewald

Støt Marks fuldtidstjeneste:

At rejse med Mark ind  Nu Word,
klik på banneret nedenfor for at Hold mig opdateret.
Din e-mail deles ikke med nogen.

Nu på Telegram. Klik:

Følg Mark og de daglige “tidernes tegn” på MeWe:

Følg Marks skrifter her:

Lyt på følgende: