Godt salt er gået dårligt

WE kan ikke tale om "evangelisering", vi kan ikke udtale ordet "økumenisme", vi kan ikke bevæge os mod "enhed" før verdslig ånd er uddrevet fra Kristi legeme. Verdenlighed er kompromis; kompromis er utroskab; utroskab er afgudsdyrkelse; og afgudsdyrkelse, sagde St. James i tirsdagens evangelium, sætter os imod Gud.

Derfor, den, der ønsker at være en elsker af verden, gør sig selv til en fjende af Gud. (Jakob 4: 4)

Dagens aflæsninger taler mere om konsekvenser af verdslighed.

Du har levet på jorden i luksus og glæde; du har opfedt dine hjerter til slagtedagen ... Selvom han i sin levetid regnede sig velsignet ... Han skal slutte sig til sine forfædres kreds, som aldrig mere skal se lys ... Den, der får en af ​​disse små, der tror på mig, til at synde, det ville være bedre for ham, hvis en stor møllesten blev sat om hans hals, og han blev kastet i havet. Hvis din hånd får dig til at synde, skal du skære den af ​​... Salt er godt, men hvis salt bliver blødt, med hvad vil du så genskabe dets smag?

Verdensfærdighed, siger pave Frans, er farligst, når den siver ind i kirken, for den forstyrrer ikke kun moral, men andres frelse. Det er en subtil måde at søge ens ”egne interesser, ikke de af Jesus Kristus". ^[1]jf. Fil 2: 21

Åndelig verdslighed, der gemmer sig bag udseende af fromhed og endda kærlighed til kirken, består i ikke at søge Herrens ære, men menneskelig ære og personlig velbefindende.

Det er en åndelig verdslighed, når vi bruger tid på at dømme hinanden:

... i stedet for at evangelisere, analyserer og klassificerer man andre, og i stedet for at åbne døren til nåde udnytter man sine kræfter til at inspicere og verificere.

Det er en åndelig verdenskab, når ortodoksi er blottet for kærlighed, og der er en ...

... prangende bekymring for liturgien, for læren og for Kirkens prestige, men uden nogen bekymring for, at evangeliet har en reel indflydelse på Guds trofaste folk og nutidens konkrete behov.

... når kun ens egen åndelige velvære er altafgørende og nej ...

... der gøres en indsats for at gå ud og søge dem, der er fjerne eller de enorme skarer, der tørster efter Kristus. Evangelisk glød erstattes af den tomme fornøjelse med selvtilfredshed og selvoverbærenhed.

... når karriereisme og gejstlighed i kirken oversættes til…

... bekymring for at blive set ind i et socialt liv fyldt med optrædener, møder, middage og receptioner ... en forretningsmentalitet, fanget med ledelse, statistikker, planer og evalueringer, hvis hovedmodtager ikke er Guds folk, men kirken som en institution.

... når vi bare ...

... spilde tid på at tale om “hvad der skal gøres”...

... når der er dem, der ser ovenfra og langt væk og ...

… Afvise deres brødres og søsters profeti ... miskreditere dem, der rejser spørgsmål, [og] konstant påpege andres fejl og [er] besat af udseende.

En sådan kirke er som godt salt gået dårligt. Så Jesus siger:

Hold salt i jer selv, så får I fred med hinanden.

Når kærlighedens ånd, som er evangeliets ånd, bor i os i stedet, derefter vi vil begynde at være vidne til sand evangelisering, autentisk økumenisme og begyndelsen på reel og varig enhed. Må vi omvende os fra verdslighed, så Jesus kan skynde sig at drysse vores hjerte med Helligåndens salt!

Gud frelse os fra en verdslig kirke med overfladiske åndelige og pastorale fangster! Denne kvælende verdensfærdighed kan kun helbredes ved at trække vejret ind i den rene luft af Helligånden, der frigør os fra selvcentreret indhyllet i en ydre religiøsitet berøvet af Gud…. Vores verden reves adskilt af krige og vold og såres af en udbredt individualisme, der adskiller mennesker og sætter dem mod hinanden, når de forfølger deres eget velbefindende ... Jeg beder især kristne i samfund overalt i verden om at tilbyde en strålende og attraktivt vidne om broderlig fællesskab. Lad alle beundre, hvordan I holder af hinanden, og hvordan I opmuntrer og ledsager hinanden: ”Ved dette vil alle vide, at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden"(Jn 13:35). Dette var Jesu inderlige bøn til Faderen: “That de kan alle være ét ... i os ... så verden kan tro"(Jn 17:21) ... Vi er alle i samme båd og er på vej til samme havn! Lad os bede om nåde til at glæde os over gaver fra hver, som tilhører alle ... Lad os bede Herren om at hjælpe os med at forstå kærlighedens lov. —OPP FRANCIS, Evangelii Gaudium, alle ovennævnte citater er fra n. 93-101